Ditte Errboe er fast medlem af Festspilkoret ved Richard Wagner Festspiele i Bayreuth.
I 2014 sang Ditte sig i semifinalen i den prestigefyldte Wagner konkurrence “The International Lauritz Melchior Competition”, hvor hun var solist med Aalborg Symfoniorkester.
Ditte har været solist ved en lang række koncerter i ind- og udland.
Hun har bl.a. turneret med Det Kongelige Teater som Suzuki i Puccinis Madama Butterfly, som Mercedes i Bizets Carmen med Edinburgh Grand Opera (Skotland) og turneret med den nyskrevne børneopera Fridolin af Phillip Faber.Ditte er uddannet hos Susanna Eken på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.