B i o g r a f i

William Pedersen kommer fra en musikalsk familie med to professionelle operasangere som forældre. Efter studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium har den unge danske baryton uddannet sig fra nogle af Europas fineste konservatorier: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København ved Prof. Kirsten Buhl Møller, Hochschule für Musik und Theater München ved KS Prof. Andreas Schmidt og Guildhall School of Music and Drama i London ved Prof. Susan McCulloch og Christine Cairns.

William har desuden deltaget i adskillige masterclasses med bl.a KS Bo Skovhus, Yvonne Kenny og Malcolm Martineau. Han udvikler fortsat sin kunnen i samarbejde med Prof. Susan McCulloch og Docent Ulrich Stærk.

William Jønch Pedersen


I sommer kunne William opleves i rollen som Dancaïre i Opera Hedelands produktion af Carmen. På scenen har han sunget partier som Dr. Falke (Flagermusen, Danmarksturné), Figaro (Figaros bryllup, London), Belcore (Elskovsdrikken, München), Papageno (Tryllefløjten, København), Calchas (Den skønne Helene, København), samt en række uropførelser.

I maj 2018 var William bassolist i Bernsteins Chichester Psalms med LA Phil og Gustavo Dudamel i Barbican, London og Philharmonie de Paris. Som liedsanger har William hovedsageligt beskæftiget sig med værker af Schumann, Brahms and Nielsen og gjorde sidste år debut i Wigmore Hall i London med et program af Schubertsange for herreensemble. William har været solist i såvel Mozarts Requiem og Stainers The crucifixion som Faurés Requiem og Händels Messias. Han har gentagne gange optrådt som solist ved Copenhagen Operafestival, Festival del alta Val Nervia i Italien og med det omrejsende kompagni GuidOpera.


Den kommende sæson byder på orkesterkoncerter med bl.a. Mahlers Lieder eines fahrenden Gesellen, Händels Messias og Bachs Juleoratoriumsamt operaproduktioner i form af komedien La pizza con funghiPrinsessen på ærten for de små og en moderne bearbejdelse af Poulencs La voix humaine.

web: williampedersen.dk