Kirsten Grønfeldt
Den dansk-canadiske lyriske sopran Kirsten Grønfeldt har en bachelorgrad fra University of British Columbia i Vancouver og en mastergrad i sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos Eva Hess Thaysen. Hun studerer nu i solistklassen hos Lars Thodberg Bertelsen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
I 2013 vandt Kirsten ’The Bel Canto Performance Award’ i Firenze. Kirstens nuværende repertoire inkluderer Mozarts ’Requiem’, Dvoráks ’Messe’ i D-dur, Mendelssohns ’Lauda Sion’ og Pergolesis ’Stabat Mater’.
Kirstens seneste operaroller omfatter Nachbarin i uropførelsen af Bent Lorentzens opera ‘Der Steppenwolf’, L’écureuil i Ravels ’L’Enfant et les Sortilèges’ og Fiordiligi i Mozarts ’Cosi fan tutte’.