Beck er født på Fyn i 1972.
Han er uddannet pianist på musikkonservatorier i Odense (Rosalind Bevan), Hannover (Karl-Heinz Kämmerling), New York (Alan Feinberg) og senest Århus (John Damgaard), hvor han i 2002 debuterede fra solistklassen. Jacob Beck har optrådt som solist, kammermusiker og akkompagnatør i ind- og udland. I de senere år har han navnlig fokuseret på samarbejdet med sangere inden for både opera og lied. Jacob Beck er friterhvervende men med lejlighedsvis tilknytning til Opera-Akademiet og Det kgl. danske Musikkonservatorium.
Udover musikervirket er Jacob Beck en aktiv foredragsholder om musik- og kulturhistoriske emner og desuden en hyppigt anvendt konferencier til koncerter.
Endelig har Jacob Beck også erfaring som teaterinstruktør og skal til Vinter iscenesætte Menottis Telefonen på Kammeroperaen i Århus.
Af seneste projekter som pianist kan nævnes Don Pasquale på Kammeroperaen og Danske Kultur-turneen, som Danske Bank arrangerer i samarbejde med Det kgl. Teater.