Pianisten Peter Møllerhøj dimitterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2003, og har siden taget specialddannelse som akkompagnatør på Royal College of Music i London hos den anerkendte engelske pianist Roger Vignoles. – En uddannelse han afsluttede med udmærkelse i 2005.
Han har modtaget en række priser og legater, herunder Billedhugger Edward Eriksens mindelegat i 2003. Han var i 2004 finalist i “The Gerald Moore Award” og modtog samme år Violetta Szarbos Memoriam Prize for akkompagnatører.
Foruden koncerter i Danmark, har Peter bl.a. optrådt på den Danske Ambassade i Wien, ved Baumaris Festivalen i Wales og ved 40 års fejringen af Delius Selskabet i Birmingham.
I denne sæson har han bl.a. kunnet opleves på Oxford Lieder Festival med den svenske baryton Håkan Ekenäs, og har herhjemme optrådt med Musikteateret Undergrunden i deres produktion af Janaceks opera “Fra Dødens Hus”.
Fremtidige projekter inkluderer Lied- og kammermusik koncerter i England, Sverige og Danmark. Peter er kunstnerisk leder og akkompagnatør for den anmelder-roste koncertrække “Lieder i Helsingør Theater” i Den Gamle By i Århus. februar 2007