Signe Asmussen, mezzosopran, f. 1970, diplom- og solist-uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Keld Thaarup og Bodil Øland, debuterede i nov. 2001 med anmeldelser, der udråbte hende til ”en født fortolker i den intime genre”, ”en fortolkende naturbegavelse”, ”mulighedernes stemme” og ”en sanger med ekstraordinære muligheder”.
Allerede i sin studietid har hun gjort sig bemærket som en alsidig og vidtfavnende sanger, men har nu for alvor slået sit navn fast som lied-fortolker, oratoriesolist og kammermusiker, senest med finale-placering i P2’s kammermusikkonkurrence med trio’en Voz Nueva. Ligeledes har hun sunget i Amsterdams Concertgebouw med den internationalt anerkendte, hollandske pianist Rudolf Jansen, ligesom en Carl Nielsen-recital i den højt estimerede Wigmore Hall i London förte til et engagement i Birmingham Symphony Hall med dirigenten og pianisten Howard Shelley og Camerata Salzburg.
Derudover er hun en hyppigt anvendt solist med hjemlige kor og orkestre som Københavns Drengekor, Concerto Copenhagen, Radiounderholdningsorkestret, Sjællands Symfoniorkester, Ålborg og Odense Symfoniorkestre og Storstrøms Kammerensemble.
Sin sceniske debut fik hun i den anmelder-roste Holland House-opera ”Stalingrad” (instr. af Jacob F. Schokking) i Turbinehallerne i aug. 2002, men det egentlige gennembrud var Cherubino i Rialto-teatrets Reumert-nominerede opsætning af Mozarts “Figaros Bryllup”. Derudover har hun, også på Rialto, medvirket i den meget anmelder-roste børneforestilling “Operakarrusellen”. I det forgangne aar har hun medvirket i dobbeltforestillingen “N”/Abscence paa Den 2. Opera samt Cumulus-teatrets “Skyggen”, ligesom hun har sunget partierne som Minerva og Melanto i Monteverdis opera “Odysseus” paa Det Kongelige Teater med CoCo og Lars Ulrich Mortensen. I näste säson synger hun igen Cherubino i Den Jyske Operas udgave af “Figaros Bryllup”.
Som mangeårigt medlem af ensembler som Vokalgruppen Ars Nova og Tolkienensemblet har hun indspillet talrige cd’er og givet et utal af koncerter verden over.
Deruodover er Signe Asmussen også dybt engageret i den danske, rytmiske musikscene, og som én af de få, der mestrer begge genrer, er hun blevet den dynamiske frontfigur i to af de bedste, hjemlige salsaorkestre (Candela og Salsa Loca), med hvem hun turnerer og afholder talrige koncerter, og ligeledes synger hun med jævne mellemrum med det internationalt anerkendte, Basel-baserede orkester Picason.
Har modtaget adskillige legater og priser, deriblandt Holstebro Musikpris 2002, Sonningfondets legat samt Van Hauens legat.