Pianist

Charlotte Thaning (født 1971) er uddannet fra Det fynske Musikkonservatorium
og Det kgl. danske Musikkonservatorium hos Rosalind Bevan og Amalie Malling.
Hun har taget mesterklasser hos bl.a. Tatjana Nikolajeva, Istvan Lantos og
Helmuth Deutsch og modtaget en række priser og legater bl.a. Esther Vagnings
Legat og Victor Schølers æreslegat to gange. Hun har givet solokoncerter i
ind-og udland og både for
dansk og belgisk radio, men er først og fremmest kammermusiker og
akkompagnetør. Som pianist i Eskær Trioen har hun optrådt overalt i Danmark,
i en lang række europæiske lande samt i Japan, Australien og USA. Trioen har
modtaget talrige priser, optræder hyppigt i radioen og har medvirket i
adskillige TV-programmer. Deres første CD blev kåret som månedens CD i det
internationale musikmagasin “The Strad” og deres nye CD har netop modtaget
DMA classics pris for årets bedste kammermusikindspilning samt prisen for
årets klassiske danske CD. Trioen skal i november 2005 debutere i
Concertgebouw i Amsterdam.
Charlotte Thaning er en flittig lied- og operaakkompgnetør. I 2004 udgjorde
hun “orkestret” i Rialtoteatrets opsætning af Mozarts “Figaros bryllup” og
til januar 2006 skal hun være orkester i “Don Giovanni” samme sted.