Titel:
Sopran
Nina Pavlovski er uddannet ved Det kgl. danske Musikkonservatorium hos prof. Kim Borg og på Opera Akademiet under Friedrich Gürtler
Derefter videre udd. hos Galina Vishnevskaya 1991 – 98 i Paris samt hos prof. Kirsten Buhl Møller .
Nina Pavlovski har givet koncerter over det meste af Europa, i Japan, Rusland og Sydamerika, og har samarbejdet med bla. dirigenterne
Mstislav Rostropovich, Gennady Rozhdestvensky, Walther Weller, Kent Nagano, Michael Schönwandt, Giancarlo Andretta, Tamas Vetö, Ole Schmidt, Frans Rasmussen , Giordano Bellincampi , Michail Jurowskij
Hun fik sin operadebut i 1993 som valkyrie i Francesco Christofolis berømte Ringproduktion. I 1996 fulgte debut som Madama Butterfly på Det kgl.Teater, hvor hun i nogle år var fast solist. Blandt rollerne kan nævnes Donna Anna, Liu og Alice Ford .
Samme år sang hun med Mstislav Rostropovich i Skt. Petersborg og Moskva titelrollen i operaen Lady Macbeth fra Mstinsk i relanceringen af Shostakovich’s originale 1932 partitur, i 1997 og 98 var hun geninviteret med samme dirigent og Sankt Petersborg Symfonikerne både i Rusland og i Japan.
2001 sang hun for første gang Tosca i Den Jyske Operas Troels Kold opsætning, et parti hun senere har sunget i Frankrig og som hun i England (Opera North) i 2002 fik en stor personlig succes med i en kontroversiel og medieombrust iscenesættelse af Christopher Alden .
På Opera North har hun senest i et prisbelønnet operaprojekt ledet af David Pountney (Bregenz Festival) sunget titelrollen i Francesca da Rimini af S. Rachmaninov og Giorgetta i Puccinis Kappen.
I januar 2006 vender hun tilbage som Rosalinde til Det kgl Teaters og Peter Langdahl s nyiscenesættelse af Flagermusen med Manfred Honeck som dirigent
Nina Pavlovski har bl.a.indspillet Rued Langgaard med DR Symfoni orkester og Shostakovich med Esbjerg Ensemblet.
I støbeskeen ligger Wagners Kundry
Hun har modtaget flere priser bl.a. Axel Schiøtz-prisen i 2000.

Homepage: www.pavlovski.dk