Er uddannet fra Det kongelige danske Musikkonservatorium i København hos docent Margrete Enevold.
Har deltaget i flere mesterkurser med bl.a Andreas Schmidt, Helmut Deutsch, Malcolm Martineau, Oren Brown i USA og Müller- Preis ved Mozarteum i Salzburg.

Har været altsolist i store kirkemusikalske værker og oratorier af bl.a. Bach, Händel og Mozart med talrige orkestre i ind- og udland.
Linnéa Lomholt er en aktiv liedsangerinde og har bl.a. sunget Wagners Wesendonck-lieder med Felixensemblet og sammen med Amadeusensemblet opført Brahms´ alt-rapsodi og uropført værker af Svend Nielsen og Martin Åkerwall tilegnet hende.
Var med i Hotel Pro Formas turnerende forestilling Jeg er kun skindød og medvirkede i Dansk Danseteaters succesforestilling Passion.
Har sunget Amastre i Händels opera Xerxes med opførelser i Malmø og København.

Synger desuden i DR Koncertkoret og vokalensemblerne Musica Ficta og Ars Nova Copenhagen.
2009 byder bl.a. på en række optrædener med det anerkendte ensemble Theater of Voices og uropførelse af et værk af Bo Andersen.